Hvad er klimabyggeri?

I Danmark har vi et byggereglement, som skal overholdes, såfremt man ønsker at leve i en godkendt bolig. I byggereglementet har man des seneste mange år ændret reglerne således, at man skal tilgodese et miljøvenligt klimabygger, så vi kan spare på energien. På klimabyggeri.dk kan du følge denne udvikling med de mange indlæg om forskellige former for klimabyggeri. Her fremgår der blandt andet alle de nødvendige energi-, miljø- og klimakrav til byggeriet, således samfundet kan garantere, at vi fremover koncentrerer os primært om klimabyggeri.

Spar energi med klimabyggeri

Energikrisen i 70’erne startede en række initiativer for at spare på bygningers energiforbrug, som gav sig udtryk i innovative tekniske løsninger og skærpede energikrav i bygningsreglementet. I 90’erne blev kravet om bæredygtighed udbredt også til byggeriet og der blev der iværksat mange initiativer, bl.a. miljømanualer, grøn bygherrevejledning, livscyklusvurderinger af byggematerialer. Adskillige planer og rapporter om muligheder for at udvikle et mere bæredygtigt byggeri blev udarbejdet, hvilket blandt andet det Økologiske Råd har skrevet meget om. Sideløbende med det almindelige byggeri var der mange forsøgsbyggerier, bydele, bofællesskaber og private boligejere, som lavede forsøg med nye byggemetoder, nye energi- og affaldsbehandlingsformer, nye bosætningsmønstre.

Nye metoder i moderne klimabyggeri

Der blev iværksat forsøg med byøkologi og udviklet teknologier, bl.a. solfangere og varmepumper, nye byggematerialer, nye metoder, som f.eks. nye isoleringsmaterialer, konstruktiv træbeskyttelse, passiv solvarmeudnyttelse. Siden 70’erne er der udviklet en lang række erfaringer om byggeri og bosætningsmønstre, hvor værdier som fællesskab, hensyn til naturgrundlag og sundhed blev prioriteret højt. Der er således skabt en stor mængde erfaringer og viden om byggeriets miljøbelastninger og muligheder for ændringer i produkter og arkitektur. Imidlertid har de mange initiativer på miljøområdet ikke haft en særlig stor gennemslagskraft i det almindelige byggeri, og der er ikke udviklet særlig regulering eller krav til materialer eller byggeprocesser om miljøhensyn udover hvad der i øvrigt kræves mht. brug af kemiske stoffer mm. ” Hvor der for energiforbruget i bygninger, specielt til opvarmning og til varmt brugsvand er en lang række detaljerede krav til såvel konstruktionernes isoleringsevne og varmeinstallationernes effektivitet, mangler der på tilsvarende måde krav, som kan mindske materialeforbrug og affaldsdannelse og forbruget af sundheds- og miljøskadelige stoffer.”. Der er ikke mangel på tekniske muligheder og gode ideer, men alligevel er energi- og miljøhensynet ikke højt prioriteret hverken fra byggesektoren eller brugerne, når beslutninger om nybyggeri eller renovering skal tages. I de senere år har klimakrisen givet fornyet opmærksomhed på energi- og ressourceforbrug. De nu stadig mere synlige klimaændringer kan forventes at skabe fornyet interesse for de muligheder for CO2-reduktion der kan ligge i byggeriet og de tilpasninger der kan blive nødvendige i fremtidens byggeri. Det fremgår af erfaringer med lavenergibyggeri og rapporter om energibesparelser, at det er en realistisk målsætning at halvere energiforbruget i bygninger over de næste 20 år. Med kendte, rentable løsninger kan 25-30 % af energiforbruget reduceres nu og med videreudvikling af løsninger kan yderligere 25-50 % reduceres, både i nybyggeri og renovering. Desuden ønsker man at gennemgås potentialer og barrierer for en forøget indsats overfor bygningers energiforbrug, således som de fremgår af de senere års rapporter og handlingsplaner. Mht. klimaændringernes betydning for byggeriet er der endnu ikke gennemført større undersøgelser af hvilke effekter der kan forekomme.