Spændende dokumentarer om miljøet

Miljødebatten raser som aldrig før, og verdens lande har netop sat det første spadestik i Paris for at sætte en stopper for de menneskeskabte klimaforandringer. Det er noget, som betyder noget for os alle, og det er netop grunden til, at du kan finde alverdens fantastiske dokumentarer om miljøet.

Har du ikke helt fundet din egen motivation og kampgejst frem til at skåne miljøet, så kommer der her en liste af dokumentarer, som med garanti vil finde det frem i dig, og vil du se flere spændende dokumentarer kan du gøre det her.

Cowspiracy

Du kan næsten ikke have undgået at have hørt om den. Men, skulle den nu alligevel være gået din næse forbi, så kommer her en opfordring til dig om at få den set. Dokumentaren handler netop om den debat, som er oppe i vælten i dansk politik og landbrug i øjeblikket; produktionen af kød. Det er nemlig en af de mest oversete faktorer, når det kommer til påvirkning af miljøet.

For desværre er det sådan, at produktionen af de lækre oksekødsbøffer, svinekoteletter og fantastiske bacon faktisk står for 18 procent af vores samlede CO2-udslip. Det er mere, end vores transportudslip, bare for at sætte det i et perspektiv. Den er helt sikkert noget for dig – for hvor lækkert er det ikke med en god bøf med bearnaise sauce en lørdag aften? Eller hvad?

Vanishing of the bees

Det har ikke været lige så meget oppe at vende som kødproduktionen, men den stigende mangel på bier er et ligeså stort problem, faktisk meget større, som ovenstående. Bier står faktisk for at bestøve en tredjedel af vores mad, hvorfor vi bogstaveligt talt ikke kan leve uden dem.

De er ved at uddø på ganske unaturlig vis, og dokumentaren, ”Vanishing of the bees” er med til at give et særdeles skræmmende indblik i årsagen til, at vores elskede bier er ved at forsvinde. Hvis du lige nu tænker, ”ej det er ikke lige mig”, så læs følgende; uden bier vil vi uddø på syv år. Så de små bæster er altså livsvigtige og værd at se en dokumentar om!

Planet Earth

Er der en dokumentar-serie, som du vil blive helt forelsket i, så er det ”Planet Earth” også kendt på dansk som ”Den Blå Planet” produceret af BBC. Det er en ganske enestående dokumentarisk rejse, hvor man får et helt fantastisk indblik i dyrearters kamp for livet. Det er aldrig kedeligt at blive oplyst om, hvordan arters udvikling sikrer deres overlevelse. Jeg garanter, at du vil blive tryllebundet, og har lyst til at se samtlige 10 afsnit i streg på sofaen!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *