Solpaneler og æstetik i skøn forening

Mange opfatter de energivenlige grønne tiltag, som noget der skæmmer boligens udseende. Det kan også i visse tilfælde være rigtigt, hvis man laver det som en hovsa lappeløsning, men hvis man fra begyndelsen i projektet tænker klimavenlig bolig, så kan man virkelig skabe en bolig med herlig indretning og æstetik. Det, der karakteriserer en klimavenlig bolig, er jo solceller, solpaneler, regnvandstønder, jordvarme og lignende tiltag, som udnytter de vedvarende energikilder. En vindmølle kan også nævnes, men den skal ifølge lovgivningen placeres så øde, at kun et fåtal af landets indbyggere kan anvende disse. I Berlingske kan vi læse artiklen om den grønne bolig, som blev indrettet med masser af smuk æstetik, på trods af der skulle være plads til de store kilmavenlige solpaneler.

Miljøvenlig energi forenes fint med æstetik

 

De meget stramme linjer i huset lægger også op til en indretning, der ikke skal være for romantisk. Derfor er vi bevidst gået efter møbelklassikere, abstrakt kunst, moderne belysning og ikke for meget pynt,« forklarer ejerne af denne moderne bolig med grøn energi. Det er en skrøne, at æstetik og miljøvenlig energi ikke kan forenes. Det moderne kubistiske hus anvender solenergi til opvarmning. »I dag er et hus som dette ikke et særsyn, men da det blev bygget i midten af 1990erne, var det ultramoderne,« fortæller ejerne, Heidi og Allan Flindt. De i alt 243 kvadratmeter er fordelt på tre plan. Allan og Heidi deler huset med de to teenager børn på 16 og 13 år. Man ankommer til midterste etage, hvor to teenageværelser, et badeværelse og et påklædningsværelse er placeret. Det flotte indvendige trappeforløb fører til øverste etage med stue og forældreafsnit samt til nederste etage, hvor et kontor, et bryggers og et imponerende stort køkkenalrum er placeret.

Solpaneler og æstetik fungerer fint sammen

 

Allan Flindt, der ejer firmaet Termotek, udskiftede sidste år husets eksisterende varmesystem med termodynamisk solenergi. »I 2008 læste jeg en avisartikel om et firma i den nordvestspanske region Galicien, der havde fået succes med sine termodynamiske solpaneler, fordi de fungerede i alt slags vejr,« forklarer Allan Flindt, som straks rejste til Spanien for at høre om mulighederne for at blive distributør i Skandinavien. »Man kan godt sige, at jeg brugte mit eget hus som prøveklud, for det var et af de første steder, hvor vi monterede termodynamiske solpaneler i Danmark. I første omgang har vi installeret et system, der kan opvarme alt vores brugsvand, men næste etape er at udvide systemet, så det også klarer rumopvarmningen,« fortæller Allan Flindt, der er godt tilfreds med den håndgribelige besparelse, han har opnået som følge af den miljørigtige energiomlægning.

Fakta om solpaneler

 

Det varme vand til husets beboere sørger to solpaneler monteret på taget for. Pris: 100 kr. om måneden. Det tager mellem tre og fire timer at varme en tank på 300 liter op. Udgiften til installationen har været på kr. 55.000. Termodynamiske solpaneler kan bruges til opvarmning af brugsvand, rumopvarmning og opvarmning af swimmingpools. Princippet er udviklet af den franske videnskabsmand Nicolas Carnot. Systemet kan tilsluttes og opvarme fra 200-6.000 liters vandbeholdere. Panelerne måler to meter i længden og 80 cm i højden. De er cirka to cm tykke. Vægten er otte kg pr. panel, som let kan installeres på alle tage eller facadevægge. Panelerne virker hele døgnet og i alt slags vejr ned til -5C. Er temperaturen under -5C sætter en el-varmer i gang. Panelerne er blevet gennemtestet hos Teknologisk Institut.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *